søndag den 10. marts 2013
Julerose (Helleborus x sternii)
Jeg har ikke så stort held med juleroser i min have, da jeg har en tør og næringsfattig sandjord, hvilket juleroserne bestemt ikke bryder sig om. Det forhindrer mig dog ikke i at anskaffe mig juleroser og håbe det bedste. Helleborus x sternii er den julerosa, der klarer sig absolut bedst i min have. Den står i mit surbunds-/skovbundsbed og den er meget stabil og blomstrer trofast. Dog kan frostvejr i foråret tage livet af knopperne, så man bliver snydt for blomster, men det kan afhjælpes ved at vinterdække med granris og først fjerne disse, når den værste frost er overstået.
Da planten er opstået ved krydsning af to arter (H. argutifolius og H. lividus) kan den være noget variabel. Mit eksemplar er ca. 40 cm. høj, har meget mørke blade og blomsterne starter cremehvide med rosa markeringer på bagsiden og falmer til helt rosa. Den blomstrer i marts-april og trives i halvskygge i en god muldet jord, som dog skal være veldrænet.
Helleborus x sternii kan frøformeres, men da den er en krydsning, vil frøplanterne være variable og ikke nødvendigvis komme til at ligne moderplanten. Frøene skal helst sås straks efter høst, da friske frø spirer bedst. Gamle frø kan have meget svært ved at spire. Frøene skal i først stå varmt og derefter have en kuldeperiode. Det er absolut det nemmeste at så udendørs om sommeren, så frøene får en naturlig varmeperiode med efterfølgende kulde i løbet af vinteren. Alternativt kan der sås indendørs, hvor frøene skal stå ved stuetemperatur i 6 uger. Derefter sættes frøene i køleskab i 6-8 uger, hvorefter de placeres køligt ved ca. 10 graders varme til de er kommet godt igang med væksten. Selve spiringsprocessen kræver tålmodighed, men selv når den er lykkedes, er det nødvendigt at væbne sig med yderligere tålmodighed, for der går nogle år fra såning, til planterne blomstrer.
Juleroser kan også formeres ved deling. De graves op og kan i nogle tilfælde trækkes fra hinanden ellers må de deles med en spade eller en kniv.
søndag den 3. marts 2013
Påskelilje (Narcissus)
Påskeliljer findes i mange varianter, store og små, enkelte og fyldte, gule og hvide. Billedet er et kig ind i en stor gruppe af de små påskeliljer, som kan købes allevegne ved påsketid. Køber du påskeliljer i potte til indendørs brug, så smid endelig ikke løgene ud efter brug, men plant dem ud et sted i haven, hvor du kan få glæde af dem i mange år.
Påskeliljer er ret nøjsomme, men vil gerne have nogen sol. De store typer klarer sig fint i græs, mens jeg synes, det kan knibe lidt mere for de små typer at klare konkurrencen med græsset - det er i hvert fald det, jeg oplever her i min have. Det kan være lidt upraktisk at have påskeliljer i græsset, da bladene først visner ned i forsommeren og de bør ikke slås med græsslåmaskinen, før de er visnet. Derfor kan det være en fordel at placere påskeliljerne i bedet frem for i græsset.
Påskeliljer bliver 10-60 cm. alt efter typen og blomstrer fra marts-maj. De breder sig selv ved sideløg og disse kan graves op og plantes ud andre steder. Det er også muligt at frøformere arterne af Narcissus. Frøene skal have kulde for at spire og behandles som beskrevet for Erantis. Hvis man synes, at den naturlige formering ved sideløg går for langsomt, kan det også lade sig gøre at formere dem ved skælpar eller segmentering af løgene, men det er nok de færreste, der selv vil give sig i kast med disse formeringsmetoder - de anvendes i højere grad i gartnerier, hvor der er brug for at opformere mange løg.
Abonner på:
Opslag (Atom)